Nokia N73 Music Edition - Yderligere sikkerhedsoplysninger

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

143

Yderligere sikkerhedsoplysninger

Små børn

Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele. Opbevar
dem utilgængeligt for små børn.

Driftsomgivelser

Overhold særlige, gældende lokale regler, og sluk altid
enheden, hvor der er forbud mod anvendelse af den, eller hvor
brugen af den kan forårsage interferens eller være farlig. Brug
kun enheden i dens normale betjeningsposition. Denne enhed
overholder reglerne vedrørende radiofrekvens, såfremt den
bruges i normal position i nærheden af øret eller placeres
mindst 2,2 cm fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det
befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder, må denne
ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være
placeret i den ovennævnte afstand fra kroppen.

Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for
at kunne overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan
overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil en
sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående
instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er
fuldført.

Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer
kan tiltrækkes af enheden. Placer ikke kreditkort eller andre
magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da de
oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.

Hospitalsudstyr

Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse
telefoner, kan virke forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er
tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af
hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt
beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi, eller hvis du har
andre spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og
plejeinstitutioner, hvor det er påbudt ved skiltning.
På hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis
hospitalsudstyr, som er følsomt over for ekstern
radiofrekvensenergi.

Pacemakere

Producenter af pacemakere anbefaler, at der

opretholdes en afstand på mindst 15,3 cm mellem en trådløs
telefon og en pacemaker, så man undgår potentiel interferens
i pacemakeren. Disse anbefalinger er overensstemmende med
undersøgelser foretaget af og anbefalinger fra Wireless
Technology Research. Personer med pacemaker skal gøre
følgende:

Altid opbevare enheden mere end 15,3 cm fra
pacemakeren.

Ikke bære enheden i en brystlomme.

Holde enheden ved øret i den side, der er modsat
pacemakeren, for at mindske risikoen for interferens.

Hvis du har mistanke om, at enheden forstyrrer, skal du slukke
den og flytte den væk.

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

144

Høreapparater

Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre

nogle typer høreapparater. Hvis der opstår interferens, skal du
kontakte din tjenesteudbyder.

Køretøjer

Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske
systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er
tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri
bremsesystemer, elektroniske fartpilotsystemer og
elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du kontakte producenten af køretøjet eller af
det udstyr, der er tilføjet, eller producentens repræsentant.

Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller
installere den i et køretøj. Forkert installation eller
vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre, at eventuelle
garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at
alt udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret og
fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige
væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som
enheden, dens dele og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med
airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen
genstande, herunder fastmonteret og bærbart trådløst udstyr,
i området lige over en airbag eller i det område, hvor en airbag
bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres korrekt
i bilen, kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag
pustes op.

Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid
enheden, inden du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse

teleenheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter, give anledning til forstyrrelser på
mobiltelefonnettet og kan være ulovlig.

Potentielt eksplosive omgivelser

Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg
alle regler og anvisninger. Potentielt eksplosive omgivelser
omfatter områder, hvor det normalt tilrådes at slukke for
køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan medføre
en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk for enheden, når der
tankes brændstof, som f.eks. i nærheden af benzinpumper
på servicestationer. Overhold regler om brug af radioudstyr
på brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder,
kemiske virksomheder, eller hvor der finder sprængninger sted.
Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions-
og brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Disse områder
omfatter f.eks. bildækket på færger, kemikalietransport og
depotfaciliteter til kemikalier, gasdrevne (f.eks. propan eller
butan) køretøjer og områder, hvor luften indeholder kemikalier
eller forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv.

Nødopkald

Vigtigt! Trådløse telefoner, herunder denne enhed,

fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det faste
telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Der kan
derfor ikke garanteres forbindelse under alle forhold. Stol
aldrig alene på trådløse enheder til vigtig kommunikation,
såsom ved ulykkestilfælde.

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

145

Sådan foretages et nødopkald:

1

Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller,
at der er tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et
gyldigt SIM-kort, som er indsat korrekt.

2

Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for
at rydde skærmen og gøre enheden klar til opkald.

3

Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle
placering. Alarmnumre varierer fra sted til sted.

4

Tryk på opkaldstasten.

Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først
deaktivere disse funktioner, før du kan foretage et nødopkald.
Hvis enheden er indstillet til profilerne Offline eller Fly, skal du
skifte profil for at aktivere telefonfunktionen, før du kan
foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt din
tjenesteudbyder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige
oplysninger så præcist som muligt. Den trådløse enhed kan
være det eneste kommunikationsmiddel på et ulykkessted.
Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.

Oplysninger om certificering (SAR))

Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende
radiobølger
.

Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er
konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som
anbefales i de internationale retningslinjer, ikke overskrides.
Retningslinjerne er udviklet af den uafhængige videnskabelige

organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer,
som har til hensigt at sikre alle personers sikkerhed uanset
alder og helbredstilstand.

Eksponeringsretningslinjerne for mobilenheder anvender en
måleenhed, der kaldes SAR (Specific Absorption Rate).
Den SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne,
er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv.
Tests for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor
enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle
testede frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed,
som er i brug, kan være under maksimumværdien, da enheden
er konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig for
at få forbindelse til netværket. Dette niveau ændrer sig
i forhold til en række faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en
netværksantennemast. Den højeste SAR-værdi i henhold
til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret

Brugen af tilbehør og ekstraudstyr til enheden kan resultere
i forskellige SAR-værdier. SAR-værdier kan variere, afhængigt
af nationale rapporterings- og testkrav samt netværksbåndet.
Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.

er 1,16 W/kg.

background image

146