Nokia N73 Music Edition - Pleje og vedligeholdelse

background image

Pleje og vedligeholdelse

142

Pleje og vedligeholdelse

Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i et
gennemtænkt design, og den skal behandles med varsomhed.
Følgende forslag hjælper med at beskytte din garantidækning.

Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af
væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der
korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver våd,
skal du fjerne batteriet og lade enheden tørre fuldstændigt,
inden batteriet isættes igen.

Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede,
snavsede omgivelser. De bevægelige dele og elektroniske
komponenter kan blive beskadiget.

Enheden bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje
temperaturer kan forringe det elektroniske udstyrs levetid,
ødelægge batterierne og få plastmaterialet til at smelte
eller slå sig.

Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når
enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der
dannes fugt i enheden, og det kan ødelægge de
elektroniske kredsløb.

Forsøg ikke at åbne enheden på anden måde, end det er
angivet i denne vejledning.

Undgå at tabe, banke på eller ryste enheden. Hårdhændet
behandling kan ødelægge de interne kredsløb og
finmekanikken.

Rengør aldrig enheden med stærke kemikalier,
rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.

Mal ikke enheden. Malingen kan blokere de bevægelige
dele og forhindre, at enheden fungerer korrekt.

Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre linser, f.eks. linser
på kamera, nærhedsføler og lysføler.

Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller en
anden godkendt udskiftningsantenne. Enheden kan blive
beskadiget, hvis der anvendes en antenne, foretages
ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er godkendt, og
det kan være ulovligt i henhold til lovgivningen om
radioudstyr.

Brug opladere indendørs.

Opret altid en sikkerhedskopi af de data, du vil beholde,
f.eks. kontaktpersoner og kalendernoter.

For at nulstille enheden fra tid til anden og sikre optimal
ydeevne skal du slukke enheden og tage batteriet ud.

Ovennævnte gælder for både enheden, batteriet, opladeren og
alt ekstraudstyr. Hvis en enhed ikke fungerer korrekt,
indleveres den til nærmeste autoriserede serviceforhandler til
service.